Stor Trompetsvamp er tragtformet, sort til brunsort indvendig og blåsort til gråsort udvendig. Den er 5-15 cm høj, 3-6 cm bred, uden en egentlig stok. Indvendig er den lidt skællet, og udvendig er den svagt rynket til glat uden ribber. Randen er ombøjet og bølget. Den har en mild smag og en aromatisk duft.

Stor Trompetsvamp vokser i løvskove på ret hård bund, men gerne i næringsrig jord. Den kan være svær at få øje på, da den let falder sammen med de visne blade, men når man først har fået øje på den, kan den stå over store områder, enkeltvis og i større grupper.

Den har været meget almindelig i de sjællandske skove i september og oktober 2001. Det er ikke hvert år, den har haft så godt et år som her i efteråret. Hvis man skulle vælge en årets svamp, må den være en oplagt kandidat. Det er muligt at finde friske frugtlegemer indtil frosten kommer. Man skal dog være opmærksom på ikke at samle døde frugtlegemer af andre svampe. F.eks. kan gamle frugtlegemer af Sværtende Skørhat blive stående i skovbunden indtil næste år. En anden forvekslingsmulighed er Grå Kantarel, der kan have omtrent de samme farver, men med ribber på tragtens yderside. Den er også en god spisesvamp, men er sjælden. Den har dog også haft et godt år i 2001.

Stor Trompetsvamp er en meget god spisesvamp. Den giver en fortrinlig smag til supper, saucer, i sammenkogte retter m.v. Den egner sig fint til at tørre.

Almindelig Østershat

( Pleurotus ostreatus)

Hatten er 5-20 cm. bred, halvcirkelformet, gråblå eller gråbrun som ung, afblegende til lyst læderbrun som ældre. Den vokser i knipper på løvtræ, fortrinsvis på bøg, fra oktober til april og igen i højsommeren, men da er hatten ofte helt lys. Stokken er 1-5 cm lang, 1-2 cm. bred, hvid og sidestillet. De hvide lameller fortsætter lidt ned ad stokken i en nettegning.

Almindelig Østershat tåler frost og kan sætte nye frugtlegemer i milde perioder et par gange i løbet af vinteren. Det er en af de bedste spisesvampe, der kan samles i øjeblikket. Den skal helst samles, mens den er ung. Ældre frugtlegemer kan godt være seje. Stokken er dog næsten altid sej, så det er kun hatten, der anvendes.

Man skal være opmærksom på ikke at plukke Sildig Epaulethat, der overfladisk ligner en del. Hatten er olivenbrun og klæbrig. Stokken er gulgrøn og de gullige lameller stopper i en skarp linie inden stokken. Den er dog ikke giftig, men man bliver meget skuffet, hvis man spiser den i den tro, at det er Østershat.

(Calocybe gambosa)

Vårmusseron er 5-10 cm høj, hele svampen er hvidlig, creme eller lyst læderfarvet. Hatten er hvælvet, 3-10 cm i diameter, stokken er 3-8 cm lang og 1-2 cm tyk. Lamellerne er tætte og af samme farve som resten af svampen, men det mest sikre kendetegn er, at svampen lugter meget kraftigt af fugtigt mel. Der er ingen lignende svampe om foråret og i forsommeren, der har den karakteristiske lugt.

Vårmusseron er ret almindelig. Den vokser mange forskellige steder, i skove, i parker, i haver og langs vejkanter. Man finder den både i muldjord og i kalkrig sandjord. Den vokser ofte i hekseringe. Man kan finde den fra slutningen af april og til slutningen af juni. Den kan også danne frugtlegemer om efteråret, men det ses sjældent.

Af forvekslingsmuligheder i forsommeren skal man især passe på Giftig Rødblad, der er mere lysegrå og får laksefarvede lameller ved modenhed, og Giftig Trævlhat, der som helt ung kan minde meget om Vårmusseron. Den anløber rødt ved berøring. Ingen af ovennævnte forvekslingsmuligheder lugter af mel.

Vårmusseron er en god spisesvamp, omend ikke alle kan lide den melede smag. Den må ikke spises rå og kan med fordel steges til den er helt gylden. Den er også god i supper.

Rødmende Fluesvamp

( Amanita rubescens)

Hatten er 5-12 cm. bred, som ung halvkugleformet, siden hvælvet til affaldende, lys rødbrun med hvidgrå til grårøde skæl, der kan regne af i kraftigt regnvejr. Lamellerne er hvide og er ikke fastsiddende på stokken. Stokken er 5-12 cm. høj, hvidlig med lyst rødbrune fnug under en hudagtig ring, der er riflet på oversiden. Det nederste af stokken er jævnt knoldformet, men det vigtigste kendetegn er, at hele svampen rødmer i sneglegnav og lignende.

Rødmende Fluesvamp vokser i både løv- og nåleskov og er en af Danmarks mest almindelige svampe. Vi finder den på næsten hver eneste tur med foreningen sommer til efterår. I år blev den fundet for første gang i Søllerød Kirkeskov d. 14. juni, og fra de tidligere år har jeg noteret den så sent som i starten af november i Hornbæk Plantage.

Rødmende Fluesvamp er spiselig, men må ikke spises rå. Det er ikke den nemmeste spisesvamp af indsamle for nybegyndere, men når man har lært den at kende, kan man næsten altid få lidt spiseligt i kurven. Forvekslingsmuligheder er Høj Fluesvamp (Amanita spissa), der aldrig rødmer. Den er spiselig, men ikke så velsmagende. Den farligste forvekslingsmulighed er Panter-Fluesvamp (Amanita pantherina), der er meget giftig. Den rødmer heller ikke. Hattens farve er mere brun med helt hvide skæl. Ringen er glat uden rifler på oversiden, og det nederste af stokken er adskilt fra resten af stokken af en fremstående kant.

Rødmende Fluesvamp egner sig især til stegning. Den er ofte angrebet af svampemyggelarver, så det kan godt svare sig at grovrense den allerede i skoven ved at skære de angrebne dele fra.