Brun Birke-Rørhat er 10-20 cm høj, hatten er 5-15 cm bred, brun eller gråbrun, fedtet i fugtigt vejr. Stokken er kølleformet, 1-3 cm bred, hvid, men dækket af mørkebrune, gråsorte til sorte skæl. Rørlaget er først hvidt, men bliver gråligt som ældre. Kødet er hvidt, fast på de helt unge svampe, men bliver meget hurtigt blødt.

Brun Birke-Rørhat er meget almindelig og findes både i skove, parker og haver, men altid i nærheden af et birketræ. Den kan samles fra juni til oktober. Især i august/september er den meget talrig, hvis eftersommeren ikke er tør. Forvekslingsmuligheder er de andre brune skælrørhatte, f.eks. Flammet Birke-Rørhat og Almindelig Birke-Rørhat. Der findes ingen farlige forvekslingsmuligheder. Alle skælrørhatte kan spises – Men kun efter tilberedning. De må ikke spises rå. Desuden skal man kun samle de unge faste svampe til spisebrug.

Punktstokket Indigo-Rørhat

( Boletus luridiformis )

Hatten er 5-15 cm bred, filtet, halvkugleformet til hvælvet, mørkebrun til rødbrun. Det sporebærende lag består af gule rør med røde mundinger. Stokken er 5-15 cm høj, 2-5 cm tyk, bredest nær stokbasis. Bundfarven er gul, og hele stokoverfladen er dækket af små tætsiddende røde prikker. Kødet er fast, selv på ældre svampe, og det gule kød blåner hurtigt ved såring.

Punktstokket Indigo-Rørhat vokser under løvtræer, sjældnere under nåletræer. Den er almindelig, og man finder den hele sommeren fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober. Den kan forveksles med andre af de store blånende rørhatte, bl.a. Netstokket Indigo-Rørhat, der i stedet for røde prikker på stokken har et orangerødt net. Den er dog også en god spisesvamp. En farlig forvekslingsmulighed, som dog ikke findes i Nord- eller Vestsjælland, er den giftige Satans Rørhat. Den har en lysere hat, blåner ikke så hurtigt ved såring, og som ældre har den en lugt af svinegødning.

Punktstokket Indigo-Rørhat er en af de bedste spisesvampe. Andre rørhatte kan blive noget smattede ved tilberedning; men Punktstokket Indigo-Rørhat beholder sin faste konsistens. Den kan bruges i de fleste svamperetter. Den blå farve fortager sig under tilberedningen, så den får den gule kødfarve tilbage. Den må dog ikke spises rå! Så er den svagt giftig.

Spiselig Rørhat

(Boletus edulis (også kaldet Karl Johan))

Spiselig Rørhat er 10-25 cm. høj. Hatten er halvkugleformet til hvælvet, 10-20 cm. bred, læderbrun til nøddebrun. Hathuden er glat, fedtet i fugtigt vejr, svagt glinsende i tørt vejr. Hathuden er sej, og det er svært at bryde igennem den ved et tryk af en negl. Kødet lige under hathuden kan have en svag lillabrun tone, men ellers er kødet i både hat og stok hvidt og uforanderligt. Stokken er 10-15 cm. høj, hvid til lys læderbrun, og i den øverste del af stokken dækket af et hvidt net. Rørlaget er hvidt til gråhvidt på de unge svampe. Det bliver senere gult til olivengrønt på ældre eksemplarer.

Spiselig Rørhat kan samles fra juli til oktober, gerne på morbundsområder blandt mos og græsset Bølget Bunke. Den kommer frem efter en periode med meget regn. Man kan som regel samle den ca. 3 uger efter de første store sommerregnbyger, hvis det da ikke bliver tørt igen. Spiselig Rørhat er almindelig og er en af vore allerbedste spisesvampe. Smagen er mild og nøddeagtig. De unge faste eksemplarer er bedst til spisebrug. Som ældre bliver den mere "svampet" og er ofte angrebet af svampemyggelarver. På ældre endnu faste frugtlegemer kan man med fordel fjerne og kassere rørlaget inden tilberedningen. Det er det, der bliver mest smattet.

Forvekslingsmuligheder er Sommer-Rørhat, Rødbrun Rørhat og den uspiselige Galderørhat. De to førstnævnte kan anvendes på samme måde som Spiselig Rørhat. Den kan anvendes i alle svamperetter og må gerne spises rå. Smagen bliver ekstra kraftig efter tørring, så det er oplagt at lave sig et vinterforråd af Spiselig Rørhat.